Den store granitskulptur, Esbjerg skibet, ses her pakket ind i plastik. Afsløringen skal være lørdag d. 5. december kl. 11.00. Det er Tage Sørensen, Esbjerg, der er har bestilt dette kunstværk hos Vejrups lokale kunstner og stenhugger Jørgen-Martin Pedersen. Afsløringen er på Tage Sørensens 100 års fødselsdag.
Esbjerg skibet er lidt af en sværvægter, der er over 6 meter høj og vejer 32 tons. Det var da også nødvendig at hyre to store kranbiler, for at skulpturen kunne flyttes fra Vejrup til Esbjerg.
Skulpturen er placeret helt ud til vandkanten på Esbjergs nye havn og skulpturen er også et flot syn fra vandsiden.
Alle er velkomne til at overvære afsløringen af Jørgen-Martins kunstværk. Der kan parkeres på Molevej hos Semco Maritime.
Esbjerg kommune sætter et stort telt op og er vært ved en kop gløgg.