Tag med Vejrup Seniorklub på udflugt til det skønne Fyn og besøg bl.a. Øbjerggaard og Hørvæv/Skoda museum

Af


torsdag den. 26. juni 2025

Kl. 08.30 afgang fra Vejrup idrætscenter.

Vi kører via den gamle vej til Kolding, Skærbæk havn og videre over Den Gamle Lillebæltsbro.

Turen forsætter til Hindsgavl naturcenter, hvor vi nyder vores kaffe og rundstykke.

Herfra går turen af små veje ned over Frøns, Gamborg, forbi Wedellsborg gods og ser portnerhuset og en lille rundtur igennem Assens by, inden vi kommer til Øbjerggaard, hvor vi skal have en 2-retters middagsmenu inkl. 1 drikkevarer.

Carsten og Gry har selv stået for istandsættelsen af de gamle bygninger fra 1853. Avlslængerne anvendes i dag til afholdelse af div. selskaber. Gården ligger naturskøn med udsigt over Helnæsbugten. De har også et lille vognmuseum.

Carsten (værten) vil om eftermiddagen tage med som guide og give os en lille rundtur i området. Her kommer vi blandt andet forbi Dreslette Kirke og Hagenskov Slot.

Turen forsætter til Hørvævsmuseet, hvor der væves på 100 år gamle maskinvæve. De stammer alle fra det nedlagte Tommerup Væveri og er et stykke dansk industrihistorie, som bliver gjort levende af et stort antal frivillige. Her fremstilles damaskduge, servietter, olmerdug, viskestykker og meget andet efter de gamle mønstre.

Hørens dyrkning og bearbejdning fra plante til vævetråd er selvfølgelig også en del af udstillingen, og der fortælles om vævningens historie, som er illustreret med den store samling af væve fra vikingetid til computerstyring.

Vi skal også besøge Hørvævsmuseets nabo, som er et stor Skoda museum. Museet indeholder 30 køretøjer af mærket Skoda, hvor den ældste er fra 1937. Alle bilerne på museet er et resultat af bilentusiasters kærlighed til mærket Skoda.

Bilerne har været i privateje igennem generationer. Museet er bygget op helt fra bunden og sidst men ikke mindst, så er alle biler en del af en helt utrolig historie uden sidestykke.

Forventet hjemkomst ca. kl.: 18.00

Pris: Medlem kr. 575 – Øvrige 675 kr. Det dækker bustur, kaffe med et rundstykke, 2-retters menu og 1 drikkevare, guider og entre, kaffe og kage på hjemturen.

Tilmelding og betaling senest 10.06 til Aase Sommerlund.
Meget gerne på 7701-1131398 – Eller på MobilePay tlf. 23244631. Husk at skrive navn og bustur.