Her i det flade, vestlige Jylland
ligger en plet – den bedste, jeg tror,
bølgende marker – blomstrende haver,
bækken mod syd og med åen i nord.
Hjemlig og bly – ligger min by
midt i sit sogn under himmelens sky,
vinter og vår – kommer og går,
Vejrup endnu består.

Her fra de ældste henfarne tider
findes der spor fra menneskehånd,
her har man levet – elsket og virket,
sagn om kong Vøgas blev til Vøgaslund.
Du gav os ly – Vejrup, min by,
midt i mit sogn under himmelens sky,
vinter og vår – kommer og går,
Vejrup endnu består.

Men du har krævet nøjsomme hænder,
gav ikke guld, men brødet på bord,
handel og håndværk side om side
med dem, der dyrked din karrige jord,
uden at kny – skabte min by,
skabte mit sogn under himmelens sky,
troede på – store og små
tryghed hos dig kan få.

Drømte du drømme om at bli’ større,
by med fabrikker – småindustri ?
Landsbyens lod din skæbne besegled’,
grænser for vækst og din drøm er forbi.
Vejrup, min by – håber påny
midt i sit sogn under himmelens sky,
aktiv og fro – her skal det gro
– rigtig et sted at bo.

Mærket af tidens store forandring,
– fremmede tror: en sovende by,
men bag facaden banker dit hjerte,
klart til at tage en udfordring ny.
Vejrup, min by – gammel og ny,
midt i mit sogn under himmelens sky.
Vinter og vår – kommer og går,
Vejrup endnu består.

Kåres som årets landsby – en ære
nu, da alt ellers skal være stort.
Nogen har værdsat, at det kan bære,
når mange vil – deres bedste har gjort
Vejrup min by – vågner på ny,
ranker sig lidt og vil værne sit ry.
Landsbyens svar,
Er det, du har,
modet og håbet klar.

Ingrid Jensen 1986 + 2008