Vi vil i Vejrup Borgerforeningen gerne sige tusind tak til alle der var forbi vores Sankt Hans arrangement i tirsdags. Tak for at støtte op om vores arbejde for byen!
Det blev en aften med højt solskin og et livligt bål. Omkring 175 var forbi til nem aftensmad og fællesskab, krydret med skumfiduser, snobrød, fællessang og ikke mindst en rigtig god båltale afholdt af Eva Stokholm – Vi siger dig tak fordi du gav dig tid til at tale for store og små!

Vi vil også gerne sige et stort tak til Otto Pedersen, John Ising og Bjarne Donslund, for at give en hånd med til arrangementet! Det betyder alverden at få hjælp, når hænderne manglerne.

Vi ønsker alle en fantastisk sommer!

Vh Vejrup borgerforening

TIL DE INTERESSEREDE, har vi fået lov til at indsætte Evas tale. En tale, et opråb og et kampråb, om Vejrups fællesskab! (se nederst)

EVA STOKHOLMS TALE:

“Velkommen til denne lyse midsommeraften.

Jeg synes der er noget ganske særligt over denne tid på året

Solens lys der står højt på himlen og søger for at det knapt bliver mørkt

De højere temperatur som varmer vores sjæl og duften af sommergræs der rammer vores sanser.

I en tid hvor meget foregår bag skærme og

logistikken skal gå op i den travle kalendere så hverdagen kan fungere,

så er der noget højtideligt ved, at vi stadig prioritere tid til at mødes her sådan en aften som i aften.

At vi holder Sant Hans

At vi stopper op.

At vi ser hinanden i øjnene og mærker, det fællesskab og den relation der er her. Lige nu.

Sant Hans er en gammel tradition, som skulle beskytte os med det onde,

onde ånder, hekse og trolde.

Bålet er et symbol på lys og håb.

Vi tænder ikke bålet for at skræmme hekse væk længere. men vi må ikke glemme

At mørke altid findes — men det gør lyset også.

Og når vi står sammen, virker mørket mindre.

Jeg tror faktisk, at fællesskabet er noget af det mest værdifulde, vi har i Vejrup.

Ikke fordi vi altid er enige. Det er vi bestemt ikke og det skal vi heller ikke være.

Men fordi vi kan tale sammen.

Hjælpe hinanden.

Give plads til forskellighed og vi skaber følelsen af, at vi er en del af det samme.

Vi er den del af fællesskabet.

Fællesskab er ikke bare noget stort og højtideligt. Det er de små ting.

Det er naboen, der hjælper når hækken skal klippes. Det er nogen, der spørger: “Hvordan går det egentlig?” Det er forældrene på sidelinjen til fodboldkampen.

Det er frivillige i foreningen. Det er mennesker, der søger for at grillen er tændt og at der er skumfiduser

til de mindste sådan en aften som i aften.

Og det er vigtigt.

For fællesskabet kommer ikke af sig selv, det kommer af mennesker, der føler ansvar for hinanden

Mennesker der bidrager med de ressourcer og kompetencer de kan og har.

Det er at tage ansvar for fællesskabet.

Det skaber en forbindelse, en bro mellem os – der måske ikke altid er kan ses

Men husk at have tillid til at den er der.

Tempoet kan til tider være højt, og hvor det nogle gange kan føles lettere at vende sig væk end at række hånden ud. Derfor betyder aftener som denne mere, end vi måske tænker over.

Her bliver vi mindet om, at vi faktisk hører sammen.

For fællesskab skal holdes levende.

Lidt ligesom et bål.

Hvis ingen samler brænde, går det ud. Hvis ingen tænder gnisten, bliver der mørkt. Men når vi bidrager hver især, kan flammerne ses langt væk.

Det gælder også vores lokalsamfund.

Og måske er det derfor, at en aften som denne stadig samles.

Måske ikke bare fordi det er en tradition, men fordi at vi har brug for hinanden.

Vi har brug for fællesskabet

Fællesskaber er vigtige for vores mentale trivsel og identitet.

Fællesskab skaber tryghed og er en livsbekræftende, vi spejler os i hinanden og deler interesser eller værdier og troen på fremtiden.

Kære dig, som stadig lytter med

Tak fordi du kom i dag.

Tak fordi du er en del af fællesskabet

Glædelig Sankt Hans.” Eva Stokholm, 23. juni 2026